Hvordan fungerer arveret i Portugal
Er du lige flyttet til Portugal og vil gerne vide mere om arveret i Portugal? Få indblik i lovgivningen, der regulerer arv i dette land, hvordan det fungerer, hvem der betragtes som legitime arvinger, og hvilke skatter der eventuelt skal betales.
At tænke på arv og hvem vi skal overdrage vores formue til, er måske ikke en vigtig bekymring, især når vi har mange år tilbage at leve i. Men hvis du allerede bor i Portugal eller overvejer at bosætte dig der, er det vigtigt at vide, hvordan arveretten fungerer, og hvordan det kan påvirke de beslutninger, du måske skal træffe.
Som ikke-portugisisk statsborger er det vigtigt at forstå, hvilken lovgivning der gælder. Hvis man er bosiddende i Portugal, gælder den portugisiske lov. Med andre ord, hvis din sædvanlige bopæl på dødstidspunktet er i Portugal, gælder den nationale lovgivning, selv når arven omfatter aktiver i udlandet.
Forestil dig, at du har beholdt en ejendom og nogle aktiver i Frankrig, men i mellemtiden har du købt en ejendom i Portugal for at bo der: I opgørelsen over aktiver efter dødsfaldet skal alle løsøre og fast ejendom, herunder finansielle aktiver og endda gæld i begge lande, medtages.
Arveret i Portugal: Hvilke typer arv findes der?
Den portugisiske arveret indeholder to typer arv, lovbestemt eller frivillig, det vil sige den, der sker gennem et testamente.
Når der ikke er noget testamente, fordeles aktiverne mellem børn, partnere og forældre — alle betegnet som legitime arvinger i civillovbogen.
Hvis du ønsker at bestemme, hvem arvingerne er, og hvad de arver, skal du efterlade disse anvisninger i et testamente eller en kontrakt.
Hvis der ikke er noget testamente, gives der en arveret. Hvem er de?
Først i rækken til at arve er partnere og børn. Hvis du ikke er gift og ikke har børn, er det forældrene, der modtager arven.
Hvis der ikke er nogen direkte levende forfædre, søger man efter brødre og søstre, onkler og tanter, fætre og kusiner, nevøer og niecer, i et familieforhold op til fjerde grad. Hvis der ikke findes nogen legitime arvinger, tilfalder formuen staten.
Og hvis du ikke ønsker at overdrage din formue til dine efterkommere?
Selvom du kan overdrage en del af din formue til hvem du vil, familiemedlemmer eller ej, tillader den portugisiske arveret dig ikke at fordele alle dine aktiver efter din vilje. I virkeligheden kan kun 1/3 af arven testamenteres til hvem som helst — det såkaldte disponible tvangsarv.
De andre to tredjedele svarer til den ikke-disponible tvangsarv og skal fordeles mellem partnere, efterkommere (børn) eller forfædre (forældre, bedsteforældre, oldeforældre). Disse personer kaldes tvangsarvinger i civillovbogen, da de altid har ret til en del af formuen, uafhængigt af den afdødes vilje.
De disponible og ikke-disponible tvangsarv varierer efter antal og type af arvinger.
For eksempel:
- Hvis der ikke er efterkommere eller forfædre, svarer ægtefællens andel til halvdelen af arven;
- Hvis der ikke er nogen ægtefælle, svarer børnenes andel til halvdelen af arven;
- Hvis der hverken er ægtefælle eller børn, svarer forfædrenes andel til en tredjedel af arven, uanset om forfædrene er forældre eller bedsteforældre.
For at beregne den ikke-disponible tvangsarv skal man ud over værdien af de eksisterende aktiver på dødstidspunktet også tage hensyn til donationer givet i den afdødes levetid til arvende efterkommere. Beløbene for disse donationer samt eventuel arvegæld skal tages i betragtning.
For at kontrollere om der findes et testamente, er det nødvendigt at anmode om en attest fra Register- og Notariatinstituttet. Dette dokument kan anmodes om online.
I tilfælde af at arveladeren er i gang med en skilsmisse på dødstidspunktet, kaldes ægtefællen ikke til arven.
Direkte arvinger er skattefrie
Den portugisiske arveret foreskriver betaling af en skat på 10% af værdien af den arvede formue, der befinder sig på nationalt territorium. Dog skal ikke alle arvinger betale denne skat. Fritaget for betaling er ægtefæller eller registrerede partnere, børn og forældre. Andre begunstigede, hvad enten de er familiemedlemmer til den afdøde eller ej, skal betale denne skat.
Sammenfattende skal følgende gøres og anmodes om efter dødsfaldet:
- Dødserklæring. Det første skridt er at anmelde og registrere dødsfaldet hos folkeregisteret inden for 48 timer efter dødsfaldet.
- Arveret. Den gives, når der ikke er noget testamente. Som regel skal familieoverhovedet, dvs. den ældste arving, indgive ansøgningen. Dette kan gøres hos det nationale notariat eller ved arvekontoret.
- Skatteanmeldelse. Familien har en frist på tre måneder efter dødsfaldet til at anmelde dette til skattemyndighederne. Det er nødvendigt at fremvise dødsattesten og den afdødes borgerkort samt de respektive arvingers borgerkort.
- Fordeling af aktiver. Hvis arvingerne er enige om fordelingen af aktiverne, foretages fordelingen hos notaren eller ved arvekontoret. Når personerne ikke kan blive enige om fordelingen af aktiverne, åbnes der en tvistsag.
